0
kr.0
0 enheder
[av_textblock size='' font_color='' color='' av-medium-font-size='10' av-small-font-size='' av-mini-font-size='' custom_class='' admin_preview_bg='']
De fleste af dem peger tilbage til steder, der har haft en særlig betydning, tænk bare på Mount Ventoux der skabte myten om Tom Simpson, eller hvad med de vilde pavéer, der gør store knægte til MÆND. Også er der steder man bare SKAL have kørt, eksempelvis Alpe d´huez, som nærmest er blevet et referencepunkt for motionister der skal teste sig selv. Og for Mountainbikerne er Lenzerheide et must see, dels pga. de helt fantastiske spor, world cup og vm, samt, tadaaa Nino Schurters enorme succes er grundlagt her.
Fælles for de fleste er, at de ligger langt væk. Og nu nærmer vi os hovedet på sømmet, og billedet af legenden Henrik Djernis. Well, herhjemme kender vi ham som ham den HELT ydmyg og nede på jorden cykelrytter.
I udlandet er han kendt som ham der vandt 3 VM'er i streg i mountainbikens guldalder, og med et palmares i cykelcross så langt, at ingen kan liste det. (Han vandt i øvrigt sit første dm i cross, den dag jeg blev født. Det har han fortalt mig på en tur til Tyrkiet, da jeg var ung rytter).
I weekenden blev der afholdt cross-løb på Møllebakken i Kalundborg. Møllebakken var stedet der blev trænet cross i Kalundborg, og her Henrik skabte fundamentet for hans karrier.
Noget man ikke forbi Møllebakken i søndag og så Sebastian Fine vinde herre elite klassen, er der ingen grund til at panikke, da det jo heldigvis er langt fra det eneste løb om sæsonen.
Verdens Mesterskabet i Bogense til februar
Der er Cross løb næste alle weekender henover vinter og det hele slutter med det største af alle, nemlig Verdens Mesterskabet i cykel Cross som dette år, finder sted i Bogense på Nordfyn, fra lørdag den 2. februar, til søndag den 3. februar. Det er et løb som Belgian Cycling Club selvfølgelig ikke kommer til at gå glip af, derfor kommer Belgian Cycling Club til at have en stand, hvor du jo selvfølgelig må komme og kigge. Belgian Cycling Club kan virkelig anbefale at man kommer og kigger på, da et crossløb i denne størrelse jo er èn stor fest, i hvert fald for dem som ikke kæmper røven ud af bukserne på cyklen. Et crossløb er fuld af spænding og rytterne er hele tiden udfordret, både på grund af deres konkurrenter, men også pga. glat underlag, trapper eller andre forhindringer.
Hvordan kan rytterne klare sådan en svær bane i sådan en fart på en cykel som ligner én landevejscykel, er der nok nogen der spørger sig selv. Sagen er den, at en Cross cykel er bygget til at kunne det hele. Crosscykler hjælper specielt rytteren med at mestre kunsten af at komme hurtigt igennem og ud af sving med stor acceleration.
Skal du have én cykel, der kan det hele, er det her du skal kigge. Gravel og Cross-cyklerne fra Ridley er de mest alsidige cykler, du kan få. De klarer landevej, grusvej, og en lille smule af det mountainbikesne ofte bliver brugt til.
Vil du også ud og give den gas i skoven
Gravel/Cross cyklerne er oplagte til vintertræningen, til hverdags-pendling , cross-konkurrence, eller til de lange ture ud i det blå, sommer eller vinter på alle slags underlag, med eller uden oppakning. Mulighederne er mange, men hvad skal du vælge? Det er et spørgsmål om temperament og præferencer. Forskellene på cross-cyklen og Gravelcyklen ligger primært i cyklens geometri.
Cross-cyklen er den mest aggressive og agile cykel. Den stejle sadelrørsvinkel giver fantastiske muligheder for virkelig at smide noget power i pedalerne, og lave knaldhårde accelerationer ud af sving, og op over korte heftige stigninger. Den lidt stejlere styrevinkel give en hurtig styring, som giver en fordel i skarpe hurtige sving. Krankboxen er hævet 10-15mm for at give en bedre clearence ned til jorden når der skal accelereres ud af sving, samt lidt bedre frihøjde når bommene skal forceres.
Og så er der de små detaljer. Cross cyklen er lavet så der er færrest mulig flader, og kroge pladder kan hænge fast i. Overrøret er fladt på undersiden, for at gøre cyklen nemmere at løbe med på skulderen. Og sådan kunne vi blive ved, en crosscykel er en ret specialiseret cykel, og Ridley i særdeleshed.
Men alt det har en pris, cross-cyklen er generelt mere ”anstrengende” at køre på, styringen er lettere nervøs, og skærmmontering kan være ”lidt af en opgave”.
Gravelcyklen er crosscyklen alsidige fætter. Geometrien minder mere om den man finder på en komfortracer, fladere styrevinkel, fladere saddelrørsvinkel giver en mere rolig og stabil kørsel. Lavere krankboxhøjde giver bedre tyngdepunkt i sving med høj fart. Den fladere styrevinkel giver også mere overskud på de lidt sværere nedkørsler i sværere terræn.
Desuden har gravelcyklen plads til større dæk, typisk 40 mm, hvor cross-cyklen som oftest er begrænset til 34mm dæk(sådan er reglerne for cykelcross). De store dæk giver mere komfort, og bedre greb når underlaget kræver det. Akselafstanden er også en smule længere, hvilket også er med til at give en mere rolig kørsel. Og så er der det praktiske… Er du typen der skal på heldagsudflugter, er gravelcyklen sagen, den har nemlig beslag til skærme, bagagebærer osv. På Ridleys Carbonmodeller er de dog godt gemt godt af vejen, så det ikke går ud over cyklens ”clean look”.
Blev du endnu mere forvirret? Så er det godt du bare kan ringe til os, og får hjælp til at vælge den rette cykel, og til den rette pris.
Du er altid velkommen til at ringen eller skrive til os.
Vi ses derude og kig endelig forbi vores stand til VM i cykel-cross.
[/av_textblock]
[av_textblock size='' font_color='' color='' av-medium-font-size='10' av-small-font-size='' av-mini-font-size='' custom_class='' admin_preview_bg='']
Forfatter: Søren R. Fauth
Jeg husker den tydeligt, min første tur på Ridleys X-Trail Carbon Force1. Det var i begyndelsen af marts, solen stod højt på den vinterklare himmel, luften var tør og frostkold, vinden moderat fra nordvest. Fra mit hjem i udkanten af Fredericia gik turen til Kongebroskoven i Middelfart. Den lånte democykel, Ridleys topallroundmaskine i den blågule lakering, skulle have tæsk og fik det. Allerede på den første kilometer på strækningen langs Lillebælt hvor underlaget veksler mellem asfalt og passager med fastkørt grus, trådte jeg igennem. Det jeg øjeblikkeligt lagde mærke til var cyklens uforlignelige retningsstabilitet og, sammenlignet med de forskellige crosscykler jeg har skamredet gennem årene, dens høje komfort. Det næste jeg bed mærke i, var dens accelerationsevner, kraftoverførselsegenskaberne, om man vil; at der er kontant afregning ved kasse et, kort sagt: De watt der skydes gennem pedalerne, veksles øjeblikkeligt til fart. Allerede efter den korte tur langs bæltet ved Østerstrand var jeg, lad os bare sige det som det er, forlibt, forblændet og lettere eksalteret.
Destinationen var som sagt Kongebroskoven på den anden side af Lillebælt. Jeg kender terrænet der til bevidstløshed, har i snart fem år mindst et par gange om måneden kørt på sporene langs vandet, enten på crosscykel eller mountainbike. Når turen ikke går mod Vejle, dvs. nordenfjords, går den mod Middelfart, og jeg er for længst holdt op med at tælle turene, men mon ikke vi i løbet af de forgangne år, er langt hinsides de hundrede. Jeg frygter det!
Forskellene på X-Trail og X-Night
Underlaget i Kongebroskoven er glimrende til at teste en gravelbike der giver sig ud for at kunne det hele. Selvfølgelig kan en gravelbike, heller ikke Ridleys topmodel, præstere det samme som en Fully med 110 millimeter vandring fortil, der hamrer ned over stejle skråninger, flyver over ’gaps’ og danser hen over selv de mest knortede rodpassager, men hvad kan den egentlig når terrænet bliver teknisk udfordrende; kan den fx mere end en aggressiv crosscykel med stejlere geometri og en anelse mindre retningsstabilitet og komfort, og i givet fald hvad? Den helt store forskel på Ridleys X-Trail og Ridleys crossmonster, X-Night, er højdeforskellen ved krankboksen. X-Trail’en har et lavere tyngdepunkt end X-Night’en, dertil er overrøret på X-Trailen en anelse længere end på X-Night’en og, ikke mindst, er kronrøret på X-Trail’en længere og kronrørsvinklen mere slack. Netop disse teknikaliteter gør at akselafstanden bliver længere, hvilket på sin side igen øger retningsstabiliteten. Hvis man lægger alle de geometriske kendsgerninger sammen, får man en allroundcykel der især udmærker sig ved tre ting:
1) større retningsstabilitet, dvs. en cykel som ligger roligere på vejen end X-Night’en.
2) tilsvarende større komfort på længere ture. Forskellen skulle kunne mærkes allerede efter en time, men jeg tror personligt først det sker efter 3-4 timer.
3) større sikkerhed og kontrol på mere teknisk udfordrende nedkørsler.
Men tilbage til min jomfrutur i begyndelsen af marts hvor vejret gjorde sit til at eskalere nyforelskelsen. Jeg besluttede mig for at gå planken ud og teste cyklen på selv de vanskeligste ned- og opkørsler. Det viste sig hurtigt at jeg manglede de letteste gear sammenlignet med min mountainbike, og at jeg derfor måtte af og løbe de stejleste, rodbelagte opkørsler. Garnituren på den cykel jeg tester, består af Force1 monteret med en Rotor 42T-klinge (Q Ring) foran og en 11-36T 11-Speedkassette; hvis man ændrede udvekslingen til 1:1 og satte et ordentligt møllehjul på kassetten, ville jeg med de rigtige dæk uden tvivl kunne køre de samme opkørsler i
Kongebroskoven som jeg kan på min Cannondale Black Inc Lefty full suspension med XTR Di2. Det jeg var allermest spændt på, var at se om X-Trail’en var mere retningsstabil, sikker og komfortabel nedad end en traditionel crosscykel. Jeg lukkede luft ud af dækkene – cyklen er i øvrigt udstyret med et ekstremt velkørende hjulsæt (DT Swiss R23 DB) – og kastede den ned over rødder, smalle stier, ja, den fik virkelig tæsk. Min teknik forhindrer mig – desværre – i at presse grejet til de grænser som Wout van Aert eller Mathieu van der Poel ville kunne gøre det, men jeg skånede den ikke, og har i øvrigt ikke gjort det siden. Konklusion: Jeg er virkelig imponeret over X-Trail’ens styreegenskaber, og ja, jeg føler mig sikrere på den nedad end på en stejl crosscykel.
Efter jomfruturen hin dag i begyndelsen af marts har cyklen været viden om, senest en tur i Slettestrand hvor jeg fik lejlighed til at køre små 90 km. på den i det der må være Danmarks fedeste gravelterræn, langs Vesterhavet, ad brede grusstier, gennem Svinkløv Klitplantage via Thorup Strand til Bulbjerg i minus to grader og 11 sekundmeter vind, den ene vej med vinden i ryggen, den anden vej med vinden i fjæset. Mageløs tur. Når jeg den 14. april deltager i gravelløbet ’Dirty Jutland’, og i den forbindelse skal tilbagelægge 220 km på offroadunderlag, kan jeg ikke forestille mig nogen bedre ledsager end Ridleys X-Trail. Gravel er det nye sort, og Ridleys bud på en allround fuldblodsmaskine i grænselandet mellem cross, landevej og mountainbike er, nåja, fucking awesome…
Epilogos: Dirty Jutland anno 2018
The Dirty Jutland blev for et par dage siden tilbagelagt i hæderlig stil. En samlet 11. plads på den lange etape, nr. fire i min aldersgruppe (40-49), sølle 20 sekunder fra en samlet 5. plads og 11. sekunder fra 1. pladsen i min aldersgruppe. Ridley’en klarede strabadserne forbilledligt. Terræn og cykel matchede hinanden perfekt. Jeg begik i begyndelsen af løbet den helt store fejl at køre med 3 bar i de 37 mm brede dæk. Det optimale dæktryk viste sig senere at være max 2.2 bar for og bag. Hvis jeg retrospektivt skulle ændre noget andet, ville jeg have smidt et par 40 mm dæk på og kørt med endnu lavere tryk. Gør man det, kan denne cykel virkelig køre i alt terræn uden at man bliver smadret til plukfisk: single track’s med rødder, klitlandskab, sandjord, asfalt, brede grusstier beklædt med små og store sten, ALT. Det bør den selvfølgelig også kunne; den er konstrueret til at kunne det, men den gør det glimrende, denne allround-fuldblodscarbonmaskine, og jeg har ærlig talt vanskeligt ved at forestille mig et cykelliv hinsides testperioden, ja, hvordan, tænker jeg,
skal jeg kunne undvære den i min cykelpark? Det er vanskeligt at pege på noget negativt ved den; det skulle måske være den relativt høje vægt på over otte kilo, men come on: Vægten er bl.a. høj fordi grejet virker og ikke går i stykker når man giver cyklen prygl, så et egentligt minus kan der ikke være tale om. Hvis jeg var mangemillionær, havde jeg både en X-Trail og en X-Night holdende i mit cykelskur. X-Night’en er mere hidsig, mindre retningsstabil, men en smule lettere og hurtigere, rappere på fødderne om man vil, og især sublim i en snæver vending, rundt om et træ, over en chikane, omkring en kegle osv. På bekostning, selvsagt, at X-Trailens høje komfort.
Facit: Selv efter halvanden måneds testkørsel af Ridleys X-Trail med DT-Swiss-hjul og Force-garniture er jeg stadig nyforelsket, og der er ingen tvivl om at jeg indgår varigt ægteskab. Min model skal være mørklilla (metallic) og heritage, dvs. så fed at selv folk med indgroet foragt over for belgiske cykelentusiaster vender sig om på gaden og pifter efter cyklen når den kommer flyvende.
Når den er færdig en gang til efteråret, kommer der billeder her på siden.
Hvis du selv vil nørde, så leg her: https://www.ridley-bikes.com/project/x-trail-carbon-force1/
Venlig Hilsen
Søren R. Fauth
[/av_textblock]
